Shopping

Der er rig mulighed for at shoppe i Barcelona. Det er alt fra gadehandlere, souvenirbutikker, delikatesser og designer butikker. Man skal være opmærksom på at butikkerne kan holde siesta, et par timer midt på dagen – ligesom søndag ofte ikke er den store shoppedag. Generelt er bydelene er lidt inddelt i forskellige typer af butikker.

De bedste Shopping gader i Barcelona

Generelt er der mange gader og et meget lille center eller to i den gamle by. Gaderne er præget af mindre butikker – men bestemt interessante butikker. Mange har de samme varer og souvenirs – men det er også muligt at finde spændende og anderledes butikker lige fra tøj til lokalt producerede varer. Det er ikke de helt store butikker der ligger her.

La Rambla er man nød til at nævne når man siger Shopping – da der også her ligger en del butikker og det er en slags “strøg” for Barcelona. Det er primært kendte butikker.

Passeig De Gracia, er en stor bred gade, men dyre butikker. Den starter ved Place de Catalunya og går modsat vej end Ramblaen. Casa Mila ligger også oppe af denne gade, og et besøg der kan kombineres med lidt shopping.

Ved havne området i Barceloneta, er der ofte en masse gadehandlere, hvis man er interesseret i at se der mange varer – vær dog opmærksom på at varerne ofte er kopi og lidt dårlig kvalitet.

De bedste shoppingcentre i Barcelona

For enden af La Rambla, ved havnen, går en gangbro over vandet til Maremagnum. Dette shopping center er godt beliggende og har som de øvrige et bredt og stort udvalg af butikker. I centret er der mulighed for at spise på flere forskellige restauranter – nogle af dem, byder på en fantastisk udsigt ud over havnen og Barcelona, set fra en anden vinkel.

Arenas Shopping center Barcelona

 

Arenas shopping center er en tidligere tyrefægter arena, der er omdannet til et meget store shopping center, men man har bevaret den oprindelige form og arkitektur. Det er både hyggeligt, fascinerende og flot. Der er mange butikker og muligheder for at købe mad. Det er muligt at tage en elevator helt op, og gå rundt langs taget, på en stor gangbro. På taget er der ligeledes restauranter – hvor du får en flot udsigt. Arenas er beliggende ved Place de Espanya. Et besøg her kan kombineres med at se aften springvandshowet ved Font Magica.

Ved Place de Catalunya ligger der to shopping centre El Corte Ingles og El Triangle. De er begge et besøg værd. Specielt El Corte Ingles minder meget om en Salling eller Magasin, som vi kender det fra Danmark.

 

Fik du læst om at holde strandferie i Barcelona? læs mere her Stranden i Barcelona